Nordlundsvej 11, 4700 Næstved

Flot istandsat gulstensvilla, højt beliggende og med den skønneste udsigt, i det eftertragtede Holsted Nord

Tæt ved offentlig transport, Næstved Stor- og Megacenter, den populære skole "Susåskolen afd. Holsted" samt Herlufsholmskoven.

Ejendommen, som har et boligareal på 210 m2 og en anvendelig kælder på 115 m2 med indbygget dobbelt garage, er løbende blevet istandsat med bl.a. nyt tag, køkken, bryggers, badeværelse, træterrasse, blødgøringsanlæg, efterisolering af vægge i kælder, hulmursisolering, udskiftning af flere vinduer og døre, nye el-porte i garage og meget mere.

Indeholder entré med nedgang til kælderetagen, badeværelse med brus, stort lækkert køkken/alrum med kogeø, bryggers med god opbevaring i form af hvide skabselementer, fordelingsgang, flot badeværelse med brus, 4 værelser, hvoraf der er skabsvæg i de 3 samt stue med brændeovn og med udgang til den store træterrasse.

Kælderetagen indeholder gang, stort disponibelt rum med mange skabe, mindre disponibelt rum samt stor dobbelt garage med el-porte.

Ejendommen er beliggende på 948 m2 veltilplantet grund stødende op til grønt område. Dejlig stor græsplæne, drivhus, træskur, træterrasse hvor mogensolen kan nydes og ikke mindst den store træterrasse, der er delvis overdækket.

Med de mange m2 er ejendommen særdeles velegnet til både den store børnefamilie - eller til dig der vil drive mindre erhvervsvirksomhed hjemmefra.

Bestemt en ejendom, der er et besøg værd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.