Wesselsvej 50, 4700 Næstved

Velholdt og indflytningsklar 1 plans villa i det attraktive "Digterkvarter".


Beliggende i roligt kvarter med mange grønne områder og gode stisystemer. Kort afstand til nogle af byens mest eftertragtede skoler og ligeledes kort afstand til centrum, som byder på bl.a. gågader, cafeér og special butikker. 

Endvidere tæt beliggende ved skøn natur - Herlufsholm Skoven og Susåen, stationen, og Herlufsholm Kostskole. Og så er der ikke mere end 10 km til en af Danmarks dejligste badestrande Karrebæksminde. 

Ejendommen er opført i gule mursten og med sort cementtag. Dejlig lukket og ugenert have med flere terrasser - den ene med pejs. 

Udover ejendommen, som har et boligareal på 136 m2, er der carport på 27 m2, hvoraf de 14 m2 er udhus. Tilbygning i 1993, som udgør del af stuen og den overdækkede terrasse.

Opvarmes med el-varme suppleret med brændeovn og 2 varmepumper (luft/luft).

Ejendommen indeholder entré med trægulv, badeværelse med brus, værelse med udgang til flisebelagt terrasse, hyggelig stue i vinkel med godt lysindfald fra ovenlysvinduer og med udgang til overdækket træbelagt terrasse, stort køkken/alrum med flotte elementer fra Vordingborg Køkkenet, ca. 9 år og med udgang til den flisebelagte terrasse. Bryggers, mellemgang, stort badeværelse med bruseniche samt to gode værelser. 

Gulve i entré, mellemgang, køkken, værelser og stue er henholdsvis trægulve og laminat. Lyse klinker på badeværelse og bryggers. Hvide indvendige fyldningsdøre.

En rigtig fin ejendom, som overalt fremtræder i pæn og velholdt stand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.