Bryggerlodden 2B, 4736 Karrebæksminde

På skøn beliggenhed - kun få meter fra det hyggelige havnemiljø - finder du dette flotte 1 plans rækkehus.


Huset er arkitekttegnet og opført i fiskerhuslignende stil med murede facader og hvidgule mursten. Taget belagt med røde tegltagsten. Materialevalget er overalt godt og gedigent. Der er lagt vægt på gode store rum med masser af lysindfald.

Boligen har dejlig stor stue med åben forbindelse til køkkenet. Flot badeværelse med bruseniche samt soveværelse og ekstra værelse, begge med skabe. Fra både stue og køkken er der udgang til haven/flisebelagt terrasse. Herudover bryggers og møblerbar entré. Herudover overdækket indgangsparti og udhus. 

I Karrebæksminde finder du en af Sydsjællands bedste badestrande og et skønt hyggeligt miljø. Den fine sandbund, det blå flag og den børnevenlige dybde gør denne perle til et skønt mål for alle, der elsker strand, hav og badeliv.  Her kan du i øvrigt krydre strandlivet med en inspirerende slentretur i den hyggelige fiskerby, hvor atmosfæren får pulsen ned. Friske fisk og skaldyr kan købes langs Kanalen og tages med hjem, eller nydes ved de små borde, som fiskehandlerne har sat frem ved Kanalens bred. Du kan også vælge at slå dig ned i en af stedets dejlige restauranter eller hyggelige cafeer. Her er gode indkøbsmuligheder i NETTO eller den hyggelige Spar Købmand ved stranden. Karrebæksminde har skole ligesom der er børnehave/daginstitution.

Karrebæksminde og Enø har naturoplevelser for hele familien. Området er perfekt til cykelture og fuglelivet er enestående bl.a. på grund af de mange smukke rovfugle. Og Fjorden er et rigtigt godt sted at tage på fisketur og fange krabber, fladfisk og fjordrejer.

Udover naturoplevelserne ved stranden er der også kort afstand til en af Sydsjællands flotteste golfbaner - Næstved golfbane.

Der er mulighed for hurtig overtagelse. 

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.