Yrsavej 6, 4700 Næstved

Flot istandsat murermestervilla med 1. sal og kælder


Ejendommen er beliggende på rolig blind vej tæt på indkøb, sportsaktiviteter, centrum, stationen og den flotte natur ved Fruens Plantage og Åsen. 

Ejendommen har gennemgået en gennemgribende ombygning/renovering siden 2016 til moderne stil med bl.a. ny 1. sal, nyt køkken, ny trappe til 1. sal, ny træterrasse, nye vinduer og døre, hulmursisolering og meget mere.

I stueplan indeholder ejendommen entré, lyst badeværelse med badekar og gulvvarme, værelse med skabsvæg, mellemgang med trappe til 1. sal og til kælderetagen, stor stue med udgang til træterrassen. Stuen er i åben forbindelse til elegant lyst køkken med hvide glatte grebsfrie skabselementer med massiv træbordplade og alt i hårde hvidevarer.

1. salen indeholder stort multirum/stue med godt lysindfald samt 2 gode værelser.

Kælderetagen indeholder viktualierum, vaskerum samt stort disponibelt rum. Fra kælderen er der opgang til haven.

Flotte plankegulve i stue, køkken og entré. 1. salen er med tæpper. Klinker på badeværelsesgulv. Hvide indvendige glatte døre.

Bag ejendommen gemmer der sig et helt fantastisk udemiljø bestående af en skøn tilplantet, ugenert og lukket have med stor træterrasse i flere niveauer, godt udhus, som kan anvendes til orangeri, garage samt hyggelig shelter.

En spændende ejendom, som er beliggende for enden af blind vej, tæt på natur og som samtidig er beliggende tæt på Næstved bymidte.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.