Stor byggegrund i udbygget område i mindre landsby mellem Næstved og Slagelse
Helårsgrund beliggende på Parkvej 33 i Sandved . Sandved by har ca. 700 indbyggere og ligger ca. 5 km. syd for Fuglebjerg.
I Sandved får du det bedste af begge verdener: en tryg hverdag for børnefamilien og en aktiv fritid i naturskønne omgivelser. Her ligger alt det vigtige lige om hjørnet og fællesskabet er til at tage og føle på.
Byen har alt, hvad børnefamilier har brug for: Skole og SFO på Grønbro, vuggestue og børnehave i det hyggelige Kroppeloppen, samt mulighed for privat dagpleje. Det giver en nem og tryg hverdag, hvor børnene har korte afstande til hverdagens aktiviteter.
Fritidslivet er i og omkring Grønbrohallen, hvor der både er cafeteria, catering og motionsfaciliteter. Idrætsforeningen Sandved-Tornemark IF (STIF) tilbyder et væld af aktiviteter som fodbold, tennis, løbeklub og spejderliv hos KFUM Spejderne Her er der noget for alle aldre og interesser.
Sandved er desuden omgivet af FLOT natur med Fyrendal Skov og Gods som nærmeste nabo og kun 8 km til Bisserup Strand og det historiske Holsteinborg. Her er der rig mulighed for at nyde lange gåture, en dag på stranden eller blot finde ro i det grønne.
Sandved er stedet for dig, der ønsker at bo i rolige og smukke omgivelser med stærke fællesskaber og masser af liv, tæt på både skole, sport og strand.
Der må på grunden bygges åben/lav bebyggelse - parcelhus med en bebyggelsesprocent på 25 %. Det skal bemærkes at køber udover købesummen selv skal afholde tilslutnings- og ledningsafgifter samt bidrag til el, kloak, vand, varme samt fællesantenne. Grunden udbydes på sædvanlige vilkår med 2 års byggepligt samt forbud mod videresalg i ubebygget stand. Grunden udbydes i henhold til udbudsbekendtgørelsen nr. 396 af den 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, og at Næstved Kommune forbeholder sig ret til bortkaste indgået købstilbud. Grundens mindstepris er kr. 140.000,00 (inkl. moms)