logo
image 01
image 02
image 03

Mejsesvinget 3, Vesterhave, 4736 Karrebæksminde

Klassisk fritidshus med flot udsigt over Smålandshavet - 61 m² med 13 m² overdækket terrasse og 6 m² anneks

På attraktive Vesterhave finder du dette arkitekttegnet fritidshus. Huset er opført i klassisk stil tæt på stranden. Huset er smukt beliggende højt i terrænet med udsigt over Smålandshavet og indsejlingen. Her får du en fredfyldt oase, hvor naturen, havudsigten og den afslappede sommerhusstemning går op i en højere enhed.

Huset er opført i 2007 og fremstår i flot, indflytningsklar stand i gennemført stil og høj standard. Indenfor mødes du af et dejligt lyst køkken /alrum, som danner et naturligt samlingspunkt for familie og gæster. Herfra er der åben forbindelse til en lys højloftet stue/udestue, hvor store vinduespartier lader lyset strømme ind og samtidig giver mulighed for at nyde udsigten året rundt. Den murede pejs med indsats bidrager til en hyggelig varm atmosfære på kølige dage og aftener samt om vinteren.

Boligen rummer desuden et stemningsfyldt badeværelse med bruseniche i italienske fliser, en hems med sovepladser, samt et soveværelse med plads til både opbevaring og afslapning og adgang til en charmerende lukket chaussestens belagt gård med udendørsbruser.

Fra opholdsrummene er der adgang til den store træterrasse med over-dækning, som bliver en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret. Her kan du nyde solen, stilheden og udsigten over vandet fra morgen til aften. På grunden findes desuden et hyggeligt anneks, der giver ekstra sovepladser til familie og venner.

Beliggenheden er noget helt særligt. Huset ligger kun 200 meter fra en af Sydsjællands bedste badestrande. Samtidig er det charmerende Karrebæks-minde blot en gåtur væk. Her summer havnemiljøet med hyggelige fiske-restauranter, caféer, bageri og et populært streetfood-område.

Et velholdt og stemningsfuldt fritidshus nær strand og natur med kun 7 km til nærmeste golfbane. Her får du de perfekte rammer om fritidslivet.

Sommerhuset er beliggende på egen anpartsgrund på 385 kvm.

Økonomi
Pris
3.895.000 kr.
Udbetaling
195.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
21.579 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
17.304 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.506 kr.
Kim Dalgaard Larsen
Ejendomsmægler, MDE - Daglig leder - Indehaver
Nyeste