






Figenvej 79, 4700 Næstved
Flot istandsat 1-plans villa med gulvvarme + 4 gode værelser
Velholdt og gennemrenoveret 1-plans villa beliggende på lukket vej i et roligt boligområde ved Fruens Plantage. Her får man en bolig, som er gennemrenoveret i 2021/2022, hvor der blandt andet blev monteret nye træ/alu-vinduer og døre, etableret gulvvarme i hele huset, lagt nye gulve og fliser i alle rum samt etableret to nye badeværelser og nyt køkken. Derudover er huset efterisoleret, og der er monteret nye tagrender og skotrender samt foretaget flere øvrige forbedringer.
Boligen har en god planløsning med plads til både familie og gæster. Her er tre gode værelser, bryggers og badeværelse samt et flot HTH-køkken med hvide elementer, flot skiffereternit bordplade, Quooker og nedsænket emhætte i kogeø. Køkkenet ligger i forbindelse med den store vinkelstue, hvor pejsen danner et naturligt samlingspunkt. Fra stuen er der udgang til den flisebelagte terrasse, og samtidig er der adgang til boligens soveværelse, som har skabsvæg og direkte adgang til et stort badeværelse.
Til ejendommen hører desuden garage/værksted med elport og direkte udgang til haven. Garagen er forberedt til installation af ellader. Haven vender mod syd og er tilplantet med blandt andet flere nye frugttræer, hvilket giver gode muligheder for at opholde sig udendørs det meste af dagen.
Området omkring Fruens Plantage er præget af grønne omgivelser og gode muligheder for gå- og cykelture. Fruens Plantage er en del af Mogenstrup Ås og har flere adgangsmuligheder til skoven til fods og på cykel. Området indbyder til ture i naturen og ligger samtidig med kort afstand til Næstveds øvrige faciliteter.
Der er gode muligheder for de daglige indkøb i nærområdet, blandt andet ved REMA 1000 på Ved Åsen, ligesom Næstved by byder på et bredt udvalg af dagligvarebutikker, specialbutikker og øvrige indkøbsmuligheder. REMA 1000 på Ved Åsen har åbent alle ugens dage.



