Nygårdsvej 245, 4700 Næstved

Leder du efter en villa, der fremstår i flot og vedligeholdt stand, lige til at flytte ind i og som ligger bedre end de fleste, så bør du tage et kig på denne skønne ejendom på Nygårdsvej 245, som er et længe-hus med integreret vognport.

Villaen er beliggende på stille villavej og med en skøn udsigt over det åbne landskab og den flotte natur ved Fruens Plantage. Her er et skønt dyreliv med harer, fiskehejrer, rådyr, nattergale mv.

Der er i nærområdet gode muligheder for sportsaktiviteter, herunder fodbold, basketball, svømmehal, stadion mv. Herudover er der gode indkøbsmuligheder, institutioner og skoler, herunder gymnasiet og Vor Frue Skole (privatskole) lige i nærheden. Kort afstand til Næstved centrum, som byder på bl.a. gågader, cafeér og special butikker.

En moderne villa med en god planløsning - forældre og børneafdeling og med loft til kip i køkken/alrummet, hvilket giver et godt lysindfald og en god rumfornemmelse. Opført med blødstrøgne mursten og med sorte tegl af Bjørn Nielsen Huse i 2005. Trægulve i stue og værelser. Klinker i bryggers, badeværelser og køkken/alrum.

Fra ejendommens vognport direkte indgang til stort bryggers, 3 gode værelser, badeværelse, flot køkken/alrum med hvide Invita-elementer og højt til loftet. Fra alrum indgang via dobbelt vitrinedør til lys opholdsstue med skøn udsigt til naturskønt område. Soveværelse med skabsvæg og direkte indgang til forældrebadeværelse. Have anlagt med dejlig delvis overdækket fliseterrasse og flisebelægning rundt om hele huset. Opvarmes med fjernvarme via gulvvarme i alle rum.

En ejendom som er velegnet til familien som elsker naturen, og til familien, som lægger vægt på at kunne gå eller løbe en tur lige uden for døren. Også en ejendom, som ikke kræver den store vedligeholdelse. Ja en ejendom der skal ses - og opleves !

Landskabet under Fruens Plantage er den sidste urørte del af Mogenstrup Ås. Fruens Plantage er en skov med friluftsaktiviteter, herunder bålhytte, naturlegeplads, vandløb og mulighed for at køre MTB.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.