Jægervej 2A, 4700 Næstved

Rødstensvilla med kælder - tæt på Næstved centrum

Denne solide og velbyggede villa er beliggende helt ideelt i Næstved på en blind og stille vej i gåafstand til bymidten, Susåen og til Lille Næstved skole - mellem Digtervejskvarteret og det gamle Lille Næstved. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

I stueplan mødes du af en velindrettet bolig, der starter i entreen, der samtidig er fordeling til resten af huset. Der er 3 værelser fordelt på godt soveværelse med skabsvæg og 2 børneværelser i god størrelse. Dejligt moderne badeværelse med muret bruseniche. Vinkelstue i åben forbindelse til køkkenet. Således får du både køkken alrum og alligevel en del af stuen, der er afskærmet fra køkkenet. U-formet køkken med køkkenskabe på 3 sider, så der er god plads både i skabene, men også bordplads/arbejdsplads. I stuen er der stort østvendt vinduesparti, der sammen med vinduer mod syd og vest giver et fantastisk lys i stuen og god udsigt til kvarteret, da huset er højt beliggende. Fra stuen er der også udgang til 40m2 ugeneret træterrasse, der er hævet i niveau fra vejen.

Ejendommen har udover 124 m2 bolig, også en rigtig god højloftet kælder på 60 m2. Her er således god plads til en familie med mange fritidsaktiviteter, f.eks. musik, fitness, systue, kontorrum - eller lign. Der er faktisk plads til det hele i 3 gode store lyse rum. Endvidere badeværelse med plads til vaskemaskine. Kælderen har egen indgang fra haven og adgang fra stueplan.

Rigtig hyggelig have, hvor sælger har valgt at følge princippet "vild med vilje " (0 sprøjtemidler i 18 år) og tilgodese dyrelivet i baghaven. Der er indkørsel på siden af huset, hvor der er indgang til huset via terrassen.

Haven er indhegnet, på en måde så man stort set ikke ser hegnet. Ejendommens fjernvarmeinstallation er med B-abonnement, hvor Fjernvarmeværket ejer anlægget og servicerer det.

Kom og kig, om denne bolig skal danne rammen om din familie.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.