Figenvej 67, 4700 Næstved

Super attraktivt beliggende 1 plans villa med god overdækket terrasse, dejlig lukket have og nyere køkken.

Hvis beliggenhed betyder noget for dig - så er denne 1 plans villa absolut et kig værd. Ejendommen er beliggende på rolig villavej i Svømmehalskvarteret og tæt på den flotte natur ved Fruens Plantage og Åsen.

923 m2 veltilplantet, ugenert og lukket grund med flere hyggekroge.

Gode stisystemer som fører til skoler, indkøb, sportsaktiviteter mv. Endvidere kort afstand til Næstved Centrum og stationen.

Ejendommen er fra 1978 og opført i røde mursten med betontagsten. Hvide indvendige glatte døre. Hvidmalede listelofter, og trægulve i stue, værelser, køkken og entré. Klinker på gulv i bryggers, gæstetoilet og badeværelse. Skabe i værelser er fra 2021.

Gulvvarme på badeværelse og gæstetoilet.

Indeholder entré/fordelingsgang, gæstetoilet, bryggers med hvide skabe, flot hvidt Invita køkken (ca. 5 år gammelt) indrettet med 2 spisepladser, stue med udgang til hyggelig overdækket flisebelagt terrasse, badeværelse med badekar, 2 gode værelser med skabe med skydelåger samt soveværelse med skabsvæg med skydelåger.

Herudover garage på 26 m2 samt udhus.

En ejendom for dem, der elsker at bo i et roligt kvarter med naturen meget tæt på.

Fremtræder overalt i pæn og velholdt stand, og er bestemt et besøg værd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.