Nellikevej 6, 4700 Næstved

Pæn og velholdt rødstensvilla med den skønneste have.

I gå-afstand fra stationen og centrum ligger denne velholdte 1 plans villa. Ejendommen er opført i røde mursten og med røde tegl på taget.

Ejendommen indeholder entré/fordelingsgang, lyst badeværelse med brus og badekar, køkken med god spiseplads, mange skabe og med direkte adgang til viktualierum og til bagindgang, bryggers, soveværelse med skabe, værelse med skabe samt stue med stort vinduesparti som fører ud til mindre flisebelagt terrasse.

Der er mulighed for etablering af ekstra værelse i del af stuen.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Flot anlagt have med flere flisebelagte terrasser, den ene med overdækning, der er delvist lukket.

Herudover carport.

Ejendommen fremstår overalt i pæn og velholdt stand.

En ejendom, der kunne være velegnet til 1. gangskøbere eller til familien, der bare gerne vil bo tæt på centrum og på stationen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.