Spjellerup Bygade 28, Spjellerup, 4700 Næstved

Rummelig villa med god plads og flot energimærke

Charmerende hvidmalet pudset ejendom i 1½ plan og med stor garage på 49 m2, beliggende i Spjellerup.

Spjellerup er en hyggelig mindre landsby, beliggende mellem Næstved og Skælskør. Ca. 2 km til nærmeste indkøb hos den lokale "Min Købmand" og med bussen kørende lige uden for døren. Nærmeste skole ligger indenfor ca. 5 km.

Dejligt beliggende på 1.058 m2 grund i landligt og naturskønt område hvor der bl.a. kun er ca. 7 km til Bisserup Strand og ca. 12 km til Karrebæksminde.

Indeholder stor entré med trappe til 1. salen, stort badeværelse med bruseniche og skabsarrangement, rummeligt køkken med god spiseplads og skabselementer fra Svane Køkken, stue med brændeovn, værelse samt bryggers med vaskesøjle og med direkte adgang til den store anvendelige garage med el-port, og som i øvrigt er bygget af næsten vedligeholdelsesfrit materiale. Fra garagen er der flere udgange til haven.

1. salen indeholder møblerbar repos, 3 gode værelser, depotrum samt badeværelse med brus.

Ejendommen er løbende blevet moderniseret med bl.a. køkken, jordvarmeanlæg, efterisolering, opførelse af garage. Badeværelse, el-tavle, gulvvarme i flere rum samt nye vinduer og dør er lavet indenfor de sidste par år.

Opvarmes med jordvarme, som er placeret i garagen, suppleret med brændeovn. Gulvvarme i stueplan, bortset fra stuen. Bryggers og køkken er med el-gulvvarme.

Have anlagt med græs, mindre flisebelagt terrasse og carport med udhus.

En ejendom, der er oplagt til familien, der gerne vil have meget plads og gerne vil bo i rolige omgivelser lidt ude på landet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.