Møllegårdsvej 1, 4700 Næstved

På rolig vej, centralt beliggende i Næstved, er denne ejendom beliggende - i alt 211 m2 etageareal

I gå-afstand til centrum med de mange forskellige muligheder for shopping, kultur eller blot en hyggelig spadseretur gennem gågaderne. Indenfor kort afstand finder du også den skønneste natur ved den fritlagte Suså, og Herlufsskoven. Ejendommen ligger i området der hører til Ll. Næstved Skole.

Ejendommen er fra 1948 og senere ombygget i 1968. Opført i røde mursten med rødt tegltag, mahogni vinduer (sprossede) og døre, og med et samlet etageareal på 211 m2.

Indeholder forgang, rummelig entré, 2 lyse stuer, stort soveværelse med skabe, kontor med udgang til haven, flot nyere badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og gulvvarme samt køkken med lyse skabselementer og med nedgang til kælderetagen.

Underetagen, hvor der er højt til loftet, og som er i boligkvalitet indeholder disponibelt rum med opgang til haven, vaskerum, disponibelt rum, entré, flot nyere badeværelse med bruseniche og væghængt toilet samt 2 store lyse værelser med flotte trægulve.

Herudover dejlig hyggelig have med gode terrasser, drivhus og garage.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme suppleret med 2 brændeovne, en i stueetagen, væghængt og en i kælderetagen.

En spændende ejendom, der er beliggende i eftertragtet boligkvater, og som kunne være velegnet til familien med mange hobbys eller til familien med teenagebørn pga. den gode kælderetage.

Og så er der ikke mere end 10 km til en af Danmarks dejligste badestrande Karrebæksminde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.