Bækgårdsvej 12, Rønnebæk, 4700 Næstved

På stille villavej i Rønnebæk - kun 5 min. fra Næstved centrum - ligger denne velholdte 1 plans rødstenssvilla med et boligareal på 130 m2, og et opvarmet anneks på 26 m2.

Ejendommen er løbende blevet renoveret med bl.a. nye låger i køkken, maling af tag, udskiftning af flere vinduer, ny eltavle og meget mere.

Ejendommen fremstår således i fin, indflytningsklar stand og indeholder:

Forgang, fordelingsgang, 2 børneværelser, soveværelse, gæstetoilet, badeværelse med badekar, vinkelopholdsstue med brændeovn, godt lysindfald og direkte udgang til træterrasse, lyst køkken i åben forbindelse med stuen samt stort bryggers.

Ejendommen opvarmes med naturgas, suppleret med brændeovn. Gulvvarme i køkken og bryggers. Parket/trægulve i værelser, stue og fordelingsgang. Lyse klinker på gulv i badeværelse, gæstetoilet, køkken og bryggers.

Herudover isoleret anneks (registreret i BBR som erhvervsareal) der indeholder gang samt 2 disponible rum. Opvarmes med varmepumpe.

Dejlig lukket og ugenert veltilplantet have med træterrasse, carport med isoleret udhus samt drivhus. Flisebelagt gårdhave/indkørsel.

Rønnebæk er en skøn og hyggelig by, hvor du er omgivet af af skøn natur og samtidig nemt kan både gå og cykle til Næstved. Her er således stisystem direkte til byen ligesom der er skønne rekreative områder ved de nærliggende hundeskove og det genoprettede vådområde med stier, vandløb og søer. Her er også gå-afstand til den historiske herregård Rønnebæksholm og den kuperede skov ved Åsen.

Den lokale skole, Kobberbakkeskolen, afdeling Rønnebæk, nås via et børnesikkert stisystem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.