Forårsvej 1, 4700 Næstved

Lys villa med kælder i flot og indflytningsklar stand.

Leder du efter et mindre hus i god stand og lige til at flytte ind i - ja, så bør du absolut tage et kig på denne skønne ejendom.

Beliggende i børnevenligt kvarter med kort afstand til skole og institutioner ligesom skov, Næstved Storcenter, centrum og stationen er indenfor cykelafstand.

Ejendommen fremstår i pudset mur med tag af røde tegl, hvide sprossede vinduer og nem ugenert have med flere skønne terrasser.

Siden 2017 er ejendommen løbende blevet istandsat med bl.a. nyt køkken, afhøvlede gulve, flere vinduer og døre er udskiftet og meget mere. Fremstår således i dag i moderne stand med et flot energimærke og indeholder følgende:

Entré med åben nedgang til kælderetagen, værelse med skabsvæg og med direkte adgang til toilet med mørke skibsplanker på gulv og væghængt toilet, køkken med hvide Kvik-skabselementer i åben forbindelse med stue. Fra stuen er der direkte udgang til træterrassen.

Kælderen, som er tør, indeholder stort badeværelse med bruseniche og gulvvarme, 2 gode disponible rum, bryggers med hvide skabselementer, gasfyr og med udgang til haven.

Opvarmes med naturgas. Hvide indvendige glatte døre, flotte afhøvlede trægulve i stue, entré og værelse i stueplan. Henholdsvis polyurethan og microcement gulve i kælderetagen.

Herudover udhus på 16 m2. Gode parkeringsmuligheder foran ejendommen.

Ejendommen fremtræder overalt i flot stand med i alt 130 etagemeter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.