Præstø Landevej 30, 4700 Næstved

Spændende og utraditionel rødstensvilla med skøn udsigt og stor dejlig grund.

Ejendommen er beliggende i den hyggelige landsby Mogenstrup - kun 10 min. kørsel fra Næstved. I Mogenstrup finder du både skole, idrætshal, svømmehal og gode indkøbsmuligheder i den lokale NETTO og Dagli Brugs.

Her er også kort afstand til motorvejstilkørslen ved Tappernøje, således at du nemt kan komme mod København. Sidst men ikke mindst skal selvfølgelig nævnes, at ejendommen er beliggende lige overfor - og med skøn udsigt til, den lokale golfbane. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup har en af Danmarks smukkeste 18 hullers parkbaner.og tilbyder endvidere en 6 hullers par 3 bane, som er åben for alle.

Selve boligen er en smuk og klassisk murermestervilla med røde tegl på taget. Boligen er på i alt 146 m2 og er sammenbygget med garagen via en spændende tilbygning.

Stueplan indeholder entré, gæstetoilet, stor vinkelstue med brændeovn (mulighed for etablering af værelse), dejligt køkken med god spiseplads, alrum/forstue med masser af lysindfald fra det store vinduesparti samt bryggers.

1. sal indeholder stor møblerbar repos, soveværelse samt nydeligt badeværelse med brus.

Udover boligen er der stort anvendeligt udhus på 140 m2 samt integreret garage på 35 m2.

Ejendommen fremstår generelt i flot og velholdt stand og med det store udhus og den store grund er her masser af muligheder for dig der ønsker god plads både ude og inde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.