Plantevej 34, Appenæs, 4700 Næstved

Pæn og velholdt 1 plans villa - delvist fuldmuret - med et boligareal på 157 m2 og indbygget garage/disponibelt rum på i alt 40 m2.

Godt beliggende i det naturskønne Appenæs, hvor du får let adgang til det grønne område "Sandbakkerne", skoven omkring Gavnø og i gå afstand til den hyggelige Jacobs Havn og Karrebæk fjord, kort afstand til den populære skole Kobberbakkeskolen afd. Sct. Jørgen, masser af indkøbsmuligheder i de nærliggende Rema 1000, Netto, Aldi mv.

Ejendommen er fra 1999, opført i mursten med rødt lertegltag.

Boligen opvarmes med naturgas via gulvvarme i alle rum. Der er IHC-anlæg og Nilan varmegenvindingsanlæg. Gulvvarme i garagedelen.

Indeholder entré, 2 store værelser, værelse/kontor, køkken/alrum med loft til kip, ovenlysvinduer og med udgang til terrassen, stue ligeledes med udgang til terrasse/have. Soveværelse med direkte adgang til stort badeværelse med badekar og bruseniche.

Herudover bryggers med lyse skabe, gasfyr fra 2010 og med direkte adgang til garage og disponibelt rum.

Trægulve Junkers massive: Bøg i værelser og Merbau i stue og soveværelse. Lyse klinker i entré, bryggers, badeværelser og køkken/alrum.

Have anlagt med stor flisebelagt terrasse, og flisebelægning rundt om det meste af huset.

Herudover ekstra udhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.