Stejlehøjen 112, Mogenstrup, 4700 Næstved

Arkitekttegnet fuldmuret luksusvilla med skøn beliggenhed - lige op til grønt område og med udsigt over skov og marker.

Ejendommen fremstår flot og moderne med filtset murværk og flotte blådæmpede lertegl på taget. Designer tagrender og udhæng i cedertræ. Indvendigt er ejendommen holdt i enkle og rene linjer, med hvidmalede vægge, gipslofter med masser af spots, klinker med gulvvarme i alle rum og overalt højt til loftet. Der er indlagt fibernet.

Ejendommen er fremstår pt i anden farve end på de anvendte billeder. På grund af vejrlig er nuværende malerarbejde ikke færdiggjort og såfremt køber ønsker anden farve kan dette aftales med sælger.

Ejendommen indeholder:

3 gode værelser - heraf 2 med hems, godt soveværelse med garderobe og direkte adgang til flot forældrebadeværelse med brus. Kæmpe bryggers på 22 m2 med egen lille køkken-niche. Stort lækkert køkken/alrum med elementer fra Invita. Fra køkken-alrum er der åben forbindelse til dejlig lys opholdsstue med udsigt til skoven. I både køkken/alrum og stue er der loft til kip. Gæstebadeværelse med brus, samt ekstra bryggers med adgang til mindre kontor.

Udover boligen er der drivhus, stor dobbelt carport på 35 m2 samt isoleret og meget anvendeligt udhus på 32 m2. Udhuset er udstyret med aircondition og er velegnet til f.eks. vinrum, motionsrum eller evt. hjemmekontor. Der er solpaneler på taget til hjælp til det varme vand og produktion af strøm.

Haven er flot anlagt med masser af skønne læ-kroge og terrasser, hvor du altid kan finde en skøn plet og nyde de naturskønne omgivelser.

Ejendommen er beliggende i den hyggelige landsby Mogenstrup - kun 10 min. kørsel fra Næstved. I Mogenstrup finder du både skole, idrætshal, svømmehal, golfbane og indkøbsmuligheder. Her er også kort afstand til motorvejstilkørslen ved Tappernøje, således at du nemt kan komme mod København.

En flot og gedigen ejendom med en skøn beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.