logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Strandvej 98B, Enø, 4736 Karrebæksminde

Charmerende fritidshus på Enø med kort afstand til strand og havnemiljø

Velkommen til dette charmerende hvidpudsede fritidshus, der præsenterer sig med et klassisk sort tegltag og sprossede termoruder, som indrammer ejendommens hyggelige atmosfære. Ejendommen er registreret med 51 kvm beboelse, men har herudover 37 kvm tilbygning registreret som garage. Tilbygningen er opført i boligkvalitet og har direkte forbindelse til boligen.

Når du træder ind i entreen, mødes du af en elegant trappe, der fører op til første sal. Under trappen finder du et nyere badeværelse med moderne brus, som er både stilfuldt og funktionelt.

Det lyse køkken byder på hvide elementer og skaber en behagelig ramme for madlavning. Køkkenet åbner op mod en rummelig spisestue, hvor brændeovnen spreder varme og hygge på kølige aftener. Herfra har du direkte adgang til den store fliseterrasse – det perfekte sted at nyde solrige dage eller lune sommeraftener.

En særlig feature ved huset er tilbygningen, der er registreret som garage, men som tilbyder ekstra plads i form af to disponible rum, som kan anvendes som ekstra opholdsstue og gæsteværelse (ikke godkendt til beboelse). I "garagen" er der et ekstra toilet. På første sal finder du en stor repos og et dejligt soveværelse med loft til kip, hvilket giver rummet en følelse af luftighed og rummelighed.

Ejendommen fremstår overalt i flot stand – både ude og inde – klar til at blive dit nye fristed. Haven er nem at holde og byder på endnu mere terrasseplads samt god parkeringsmulighed for bilerne. Herudover findes også et praktisk udhus samt en ude-bruser perfekt efter strandture.

Beliggenheden på det skønne Enø kan næppe være bedre; kun få skridt fra den fantastiske sandstrand samt gåafstand til det livlige havnemiljø fyldt med cafeer, restauranter, bager og aktiviteter med bl.a. to mini-golfbaner.

Et super hyggeligt og indflytningsklart fritidshus med masser af muligheder.

Kim Dalgaard Larsen
Ejendomsmægler, MDE - Daglig leder - Partner
Nyeste