logo
image 01
image 02
image 03
Snoghøjen 7, 4700 Næstved
Charmerende rødstensvilla med rummelig kælder og fantastisk beliggenhed

Velkommen til denne charmerende villa opført i røde mursten og med røde tegl på taget.

Ejendommen byder på hele 214 etagemeter i en af byens mest eftertragtede områder. Her får du en bolig på 109 kvadratmeter samt en yderst anvendelig kælder/underetage på hele 105 kvadratmeter. Udover selve boligen finder du også en garage på 18 kvadratmeter samt en carport med tilhørende udhus/garage med lift, der strækker sig over 57 kvadratmeter.

Når du træder ind i stueplan, mødes du af en rummelig entre, et pænt og funktionelt køkken med glaskarnap, hvorfra du har den skønneste udsigt udover mark og skov. Herudover stue, badeværelse med brus samt to store værelser, hvor lyset strømmer ind gennem de store vinduer.

Kælderen er intet mindre end imponerende med det store disponible rum, der ikke sætter grænser for hvad det kan bruges til. Her finder du også endnu et badeværelse, praktisk vaskerum samt tre disponible rum, som kan bruges efter behov - måske som hobbyrum eller ekstra opbevaring.

Ejendommen fremstår overalt i pæn og velholdt stand og tilbyder desuden en nem og overskuelig have.

Forhaven giver gode parkeringsmuligheder både i garagen og under carporten. Baghaven er udstyret med en stor fliseterrasse, hyggelig pavillon og græsplæne, der grænser op til markerne - det perfekte sted at nyde udsigten.

Beliggende for enden af en super attraktiv vej har du her udsigt til både skov og mark. Med kort afstand til en af byens mest populære skoler og med Susåen samt Herlufsholmskoven lige udenfor døren får du her ikke blot et hus men et hjem i naturskønne omgivelser.

En super dejlig ejendom, som vi glæder os til at fremvise.

Økonomi
Pris
3.395.000 kr.
Udbetaling
170.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
17.802 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
14.472 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.388 kr.
Susanne Madsen
Ejendomsmægler - Valuar - Partner
Nyeste