Rigtig fint 1 plans halvt dobbelthus i nyere udstykning i Mogenstrup.

Leder du efter et nyere dobbelthus med nem have, så er dette absolut et kig værd.

Huset er opført af det lokale byggefirma Susåhuset.

Indeholder bryggers med god skabsplads og plads til vaskesøjle, med direkte indgang fra carporten, køkken med plads til spisebord og udgang til haven, god rummelig stue med loft til kip. Herfra er der ligeledes adgang til flisebelagt terrasse samt have. Tre gode værelser det ene med skabsvæg med skydelåger, entré og lækkert badeværelse med brus.

Der er pænt trægulv i stue og på værelserne. Lyse klinkegulve i entré, bad, bryggers og køkken - alle steder med gulvvarme. Der er ludbehandlede listelofter og hvide indvendige døre i alle rum. Spot i loftet på badeværelse og i entré. Hvide skabselementer i bryggers, køkken og badeværelse.

Udover boligen er der tilhørende carport samt udhus.

Stejlehøjen er beliggende i nyere udstykning i Mogenstrup, hvor der både er skole, institutioner, lægehus, idræts- og svømmehal og gode indkøbsmuligheder. God natur ved Fårebakkerne i nærområdet. Skal du pendle mod København har du også meget nem adgang til motorvejstilkørslen ved Tappernøje.

Et rigtig fint hus - super velegenet som seniorbolig eller til dig der bare vil have en nem nyere bolig uden den store vedligeholdelse.
Sagsnummer
BO19232
Ejendomstype
Halvt dobbelthus
Boligareal
123m2
Grundareal
516m2
Stue/Værelser
1/3
Energimærke
B
Opført
2010
Kontantpris
2.045.000 kr. Tjek boliglån
Udbetaling
105.000 kr.
Brt./nt.
8.329 kr./7.291 kr.*
Mdl. ejerudgifter
2.020 kr.
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 1695 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.