Spændende by-ejendom med mulighed for både erhverv og bolig

Historisk og meget atmosfærefyldt ejendom i hjertet af Næstved.

Denne skønne ejendom er beliggende på en af Næstveds mest attraktive beliggenheder omgivet af flere af byens ældste og mest charmerende ejendomme. Ejendommen består af et forhus, hvor der tidligere har været revisionskontor og et baghus med en stor flot lejlighed, som kan anvendes som privat bolig. Forhus og baghus er sammenbygget og der er således direkte adgang mellem bolig og erhverv. Ejendommen er bevaringsværdig og har tidligere blandt andet huset slagteri, kaffebrænderi og frisørsalon. Mellem forhus og baghus er der super hyggelig gårdhave, med mulighed for et par parkeringspladser. Gårdhaven er aflukket fra Riddergade med smedejernsport.

Sælger har netop fået ejendommen opdelt i 3 ejerlejligheder, hvilket giver køber mulighed for at eje hele ejendommen - eller evt. videresælge én eller flere af lejlighederne hver for sig.

Forhuset vil efter ombygning - jvf. skitseprojekt - komme til at bestå af 2 ejerlejligheder; stueplan på 128 m² og 1. sal på 125 m².

Forhuset er i dag indrettet som følger:
- Stueplan opdelt med 4 kontorer, badeværelse samt lille køkkenniche. Nuværende ejer har påbegyndt istandsættelse og kontorerne fremstår rå og klar til færdiggørelse.
- 1. sal: Kontor, the-køkken, stue/disponibelt rum samt uudnyttet loftsrum.

Baghuset har et samlet areal på i alt 348 etagemeter, fordelt 272 m² bolig, 28 m² indbygget garage, 8 m² indbygget udhus og 40 m² charmerende kælder med synlige kampesten m.v..

Baghuset er i dag indrettet som følger:
- Stueplan: Stor hall og let væg til stort disponibelt rum (idag reg. som erhverv). Nyt (ej færdiggjort) badeværelse med brus.
- 1. sal: Opholdsstue med fritlagte bjælker. Installationer til køkken (nedrevet) i åben forbindelse til stuen. Soveværelse. Nyt (ej færdiggjort) badeværelse med brus.
- 2. sal: Repos, stort værelse samt stort loftsrum.

Ejendommen fremtræder generelt i pæn og velholdt stand og har mange anvendelsesmuligheder. Her kan både være erhverv som f.eks. klinik, revisor, arkitekt eller lignende i bygningen mod gaden. Baghuset er oplagt at bibeholde som bolig, ligesom der evt. kan indrettes beboelse på 1. sal af forhuset.
Sagsnummer
BO18223
Ejendomstype
Bolig/Erhverv
Boligareal
272m2
Kælderareal
40m2
Grundareal
432m2
Stue/Værelser
2/2
Energimærke
D
Opført
1850
Kontantpris
kr. 4.500.000
Udbetaling
kr. 225.000
Brt./nt.
kr. 21.037/kr. 17.449*
Mdl. ejerudgifter
kr. 4.056
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 1741 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.