Charmerende byhus, gulstensvilla i 3 plan med rødt tegltag og den hyggeligste have.

I gå-afstand til hjertet af Næstved by, som byder på bl.a. gågader, cafeér og special butikker. Endvidere tæt beliggende ved skøn natur Åsen, stationen, gymnasiet, Vor Frue Skole (privatskole) og stadion. Og så er der ikke mere end 10 km til en af Danmarks dejligste badestrande Karrebæksminde.

Huset har et samlet etageareal på 232 m2, fordelt med 140 m2 bolig, 74 m2 kælder og 18 m2 udestue. Herudover garage på 20 m2. Beliggende på 400 m2 grund med hyggelig have i flere niveauer, hyggekroge, terrasser og drivhus.

Indeholder entré med trapper til 1. salen og til kælderen. 2 dejlige stuer - den ene med brændeovn og karnap - og den anden i åben forbindelse med køkkenet, som har lyse elementer, Fra den ene stue udgang til den dejligste udestue. Udestuen har trægulv, et fantastisk godt lysindfald, og er med direkte udgang træterrassen og til den veltilplantede have.

1. salen indeholder repos, stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til altan med den skønneste udsigt ud over byen, værelse med indgang til mindre værelse/kontor samt badeværelse med bruseniche.

Kælderetagen indeholder toilet, stort disponibelt rum, mindre disponibelt rum samt nyere badeværelse med brus, alt i boligkvalitet. Herudover værksted, vaskerum samt flere pulterrum og med udgang til haven.

En sjældent udbudt ejendom og en ejendom, som bærer på mange gode detajler som flotte trægulve, karnap, altan og ikke mindst den hyggelige udestue.

Absolut et besøg værd.
Sagsnummer
BO18183
Ejendomstype
Villa, 1. fam.
Boligareal
140m2
Kælderareal
74m2
Grundareal
400m2
Stue/Værelser
2/2
Energimærke
D
Opført
1936
Kontantpris
kr. 2.195.000
Udbetaling
kr. 110.000
Brt./nt.
kr. 9.694/kr. 8.165*
Mdl. ejerudgifter
kr. 2.449
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 1666 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.