Flot gennemrenoveret ejendom i 1. række til kanalen

Sjældent udbudt ejendom beliggende i 1. række til Susåen i det naturskønne Appenæs.

Ejendommen er gennemgribende renoveret i 2002 med bl.a. sort betontagstenstag, sprossede termovinduer, hvidpudset facade, gulvvarme i hele stueplan m.v.

Appenæs er rig på skøn natur, bl.a. med det rekreative område Sandbakkerne. Sandbakkerne er en gammel grusgrav, som nu er omdannet til et skønt område med mulighed for dejlige gå-ture i det kuperede terræn omgivet af den skønneste natur, så du helt glemmer at du bor midt i et villa-kvarter.

Her er endvidere gå-afstand til den hyggelige Jacobs Havn, hvor der er mulighed for at tage båden eller kajakken ud i Karrebæk Fjord, eller bare gå en tur langs fjorden.

Stueplan indeholder:

God rummelig entre/hall. Stort køkken/alrum med åben forbindelse til opholdsstue med brændeovn. 2 gode værelser med skabe. Flot badeværelse med brus. Stort bryggers.

1. sal indeholder:

Tv-stue med udgang til dejlig altan, hvorfra du har den smukkeste udsigt over kanalen, lystbådehavn og Ydernæs. 2 værelser, pænt badeværelse med brus samt stor loftsrum, som kan bruges som depotrum.

Haven er smukt anlagt med masser af lækroge, stor træterrasse og ikke mindst overalt det skønne kig til kanalen.

Endvidere muret garage med godt værksted.
Sagsnummer
BO18177
Ejendomstype
Villa, 1. fam.
Boligareal
206m2
Grundareal
867m2
Stue/Værelser
2/6
Energimærke
C
Opført
1962
Kontantpris
kr. 3.495.000
Udbetaling
kr. 175.000
Brt./nt.
kr. 15.497/kr. 13.036*
Mdl. ejerudgifter
kr. 3.222
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 1980 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.