Flot istandsat ejendom med god anvendelig kælder i boligkvalitet.

Flot istandsat ejendom med god anvendelig kælder i boligkvalitet. Ejendommen er beliggende lidt uden for Næstved, ca. 5 km fra Centrum og med ca. 6 km til Næstved Storcenter, i en lille landsby der hedder Guderup. Lige uden for døren finder du Fodsporet, som er en natursti, hvor man kan gå, løbe, cykle eller lufte hunden. Og skolen, som går for at være en af Næstveds mest attraktive skoler ligger ca. 4 km væk.

Fra 2006 og til nu er ejendommen løbende blevet renoveret og fremstår i dag i rigtig flot stand. Ejendommens facade er beklædt med vedligeholdelsesfrie fibercementbrædder med træstruktur, nyere vinduer og med eternittag.

Indholder entré, som er en tilbygning fra 2010. Entrébygningen har nedgang til kælderetagen, og udgang til haven. Stueplan indeholder dejlig stue med et godt lysindfald og super udsigt, og med udgang til stor nyanlagt terrasse. Køkkenet, som er i åben forbindelse med stuen, er fra 2006 og fremstår rigtig pænt, soveværelse med skabsarrangement, flot badeværelse fra 2006 med bruseniche samt værelse.

Kælderetagen, som er totalrenoveret, indeholder bryggers med hvide skabselemeter, teknikrum, fordelingsgang, badeværelse med vask/møbel og forberedt til brus samt 2 gode disponible rum, som har mange anvendelsesmuligheder.

Ejendommen opvarmes med varmepumpe via gulvvarme i alle rum, også i kælderetagen. Herudover IHC-anlæg.

Til ejendommen hører der en god flisebelagt gårdsplads med gode parkeringsmuligheder og en dejlig have med den skønneste udsigt ud over de åbne marker, som ejendommen støder lige op til. Herudover garage/udhus.

En ejendom for dem, der gerne vil have noget der er lige til at flytte ind i, og til dem, der gerne vil have en ejendom med mange anvendelsesmuligheder på grund af den gode kælder.
Sagsnummer
BO18040
Ejendomstype
Villa, 1. fam.
Boligareal
93m2
Kælderareal
93m2
Grundareal
1.840m2
Stue/Værelser
1/2
Energimærke
C
Opført
1947
Kontantpris
kr. 1.365.000
Udbetaling
kr. 70.000
Brt./nt.
kr. 6.097/kr. 5.127*
Mdl. ejerudgifter
kr. 1.509
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 4589 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.