Flot landejendom med fuldmuret bolig, parklignende have og egen sø

Flot landejendom med fuldmuret bolig, parklignende have og egen sø.
Kun få minutters kørsel fra motorvejen ved Bårse finder du denne skønne og veldholdte landejendom. Her får du skøn natur, masser af plads og samtidig et minimum af vedligeholdelse. Her er det kun fantasien der sætter grænser.

Ejendommen er opført i 1992. Udover boligen er der 3 dobbelt vognport. Både bolig og carport er opført i murede filtsede facader med røde betontagsten. De 2 bygninger er forbundet via en skøn udestue.

Boligen indeholder:
Overdækket indgangsparti. Entre med trappe til 1. sal. Nyrenoveret badeværelse med klinkegulv, skabe og bruseniche. Stor, lys og indbydende vinkelopholdsstue med flere udgange til fliseterrasse og fantastisk udsigt over den parkllignende have og den tilhørende sø. Funktionelt køkken med hvide elementer og masser af skabs- og bordplads. Godt bryggers med vaskesøjle og håndvask i bord. På 1. sal: Stor repos/kontor. Soveværelse med skabsvæg og udnyttet depot bagved. 2 gode børneværelser. Toilet med skabsarrangement.
Fantastisk udestue med loft til kip og gulv i Holmegårdssten. Beboelsen er fuldmuret, har plane gipslofter, smukke fyrretræsbræddegulve og fremstår faktisk indflytningsklar. Der er gulvvarme i stueetagen og radiatorer på 1. sal.
Udover boligen er der 149 kvm. garage/lager/værkstedsbygning med korn/pillefyr ligeledes opført i filtsede facder med røde betontagsten. Indeholder bl.a. rum hvor der er forberedt til badeværelse med kloak. Bygningen kunne også ombygges helt eller delvis til stald.
Endvidere 49 kvm. maskinhus i hvide stålplader med røde betontagsten.

Jordtilligende på ca. 5 ha. er delvis sprunget i skov og ejer har valgt blot at slå stier således, at man kan gå tur og nyde plante og fulgeliv på sin egen grund!

En ejendom i særklasse, som absolut skal ses!

Attraktiv beliggenhed ml. Næstved og Præstø med få minutters kørsel til motorvejstilkørsel eller til stationen i Lundby.
Sagsnummer
BO18010
Ejendomstype
Fritidslandbrug
Boligareal
191m2
Grundareal
5m2
Stue/Værelser
3/1
Energimærke
D
Opført
1992
Kontantpris
kr. 3.350.000
Udbetaling
kr. 170.000
Brt./nt.
kr. 14.922/kr. 12.535*
Mdl. ejerudgifter
kr. 2.401
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 578 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.